Sommerworkshop
Konflikter som livsvilkår og udviklingsrum
I Torup, Nordsjælland den 9. – 12. juli 2019
Der er stadig ledige pladser! Tilmeld dig på lisbeth@opuc.dk
Konflikter som livsvilkår og udviklingsrum
Beskrivelse
Konflikter er en del af livet. Konflikter vækker smerte og uro og frygten for brud og tab, men konflikter har også et kæmpe potentiale for udvikling og vækst. På denne workshop vil du få mulighed for at arbejde med dine erfaringer med konflikter, med dine måder at møde konflikterne på, og med hvordan dette påvirker dine relationer til andre mennesker.
Du vil få lejlighed til at udforske vigtige konflikter i dit liv, det kan være konflikter der har præget din måde at være i verden på, og det kan være aktuelle konflikter, der fylder i dit liv i dag. Fokus er at opnå dybere indsigt, ikke på at løse evt. aktuelle konflikter. Med dybere indsigt og kontakt til hvad konflikten rummer følger flere valg- og handlemuligheder.
Du vil således få lejlighed til at undersøge, hvordan du bevidst og ubevidst forholder dig til konflikter, hvordan konflikter mærkes og registreres i din krop, og du vil få mulighed for at undersøge andre og måske nye måder at møde og være i konflikterne på.
Workshoppens form bliver en blanding af korte oplæg, øvelser og refleksioner, arbejde i mindre grupper, og deling og bevidning i den samlede gruppe. Vi vil have fokus på at etablere et trygt rum at arbejde i for alle, og vi vil trække på ressourcerne i gruppens fælles proces og dynamik i forhold til at fremme åbenhed, udvikling og heling.
Der behøves ingen særlige forudsætninger for at deltage, andet end en nysgerrighed på temaet og en åbenhed for personligt og terapeutisk arbejde.
Workshoppen ledes af Lisbeth W. Sørensen, psykoterapeut og leder af OPUC, og Dorte Holmberg, psykoterapeut og konfliktmægler.
Tid & dato
Gruppen mødes tirsdag d. 9. til fredag d. 12. juli 2019. Vi starter tirsdag kl. 17 og slutter fredag kl. 12.30.
Pris
Prisen er for selve workshoppen er 2.900 kr., og prisen for forplejning er 900 kr., inkl. kaffe/te og snacks dagene igennem. Forplejning betales kontant på kurset.
Ved indbetalingen bedes du benytte kontonr. 9070–162 56 28594.
Kursusledere
Lisbeth W. Sørensen
Psykoterapeut MPF og leder af UddannelsesCenter for Organisk Psykoterapi.
Dorte Holmberg
Organisk psykoterapeut og konfliktmægler
Sted
Torup Landsbycenter
Hågendrupvej 6
3390 Hundested
Der er forskellige muligheder for overnatning, telt eller privat værelse, som du skal betale særskilt for.
Sted
Du sikrer dig en plads på kurset ved at ringe eller skrive til Lisbeth, så får du tilsendt en faktura. Hvis du ikke har mødt en af os før via terapi, undervisning eller andet, vil vi gerne se dig til en kort samtale, inden gruppen starter. Optagelse i gruppen sker efter først-til-mølle-princippet.
Er du interesseret, men er forhindret i at deltage på de nævnte datoer, så kontakt os gerne alligevel.
Dine kursusledere
Lisbeth W. Sørensen
Lisbeth arbejder som psykoterapeut og træner på fuld tid i egen praksis. Hun er uddannet gestaltterapeut fra bla. London Gestalt Centre, samt organisk psykoterapeut fra D.I.G. i Holbæk, med efteruddannelse i chock-traumeterapi og System Centered Training.
Lisbeth har beskæftiget sig med terapi og personlig udvikling de sidste 30 år og har desuden mange års erfaring som voksenunderviser og vejleder i bla. kommunikation og gruppeprocesser ved Aalborg Universitet og CBS.
Dorte Holmberg
Dorte arbejder som underviser og konfliktmægler, og er bl.a. tilknyttet Center for Konfliktløsning, hvor hun underviser på de åbne uddannelser, som centeret udbyder.
Dorte er uddannet psykoterapeut fra Institut for Organisk Psykoterapi, og efteruddannet Relationel Traume-terapeut hos Merete Holm Brantbjerg. Desuden er hun kultursociolog (BA) med suppleringsuddannelse i Voksenpædagogik samt uddannelses- og træningsforløb indenfor konflikthåndtering og konfliktmægling.