Hvad er Organisk Psykoterapi?

Organisk psykoterapi er udviklet i det 20-årige samarbejde mellem Tove Bjerg Hansen og Inge og Kresten Ravnkjær.

Organisk psykoterapi er en terapiform, der ser relationer som det helt grundlæggende omdrejningspunkt for menneskers liv og eksis­tens.

Alle mennesker har en række basale behov, som skal opfyldes tilstrækkeligt for at den enkelte oplever livsfylde og tilfredsstillelse i livet: aner­kendelse, at høre til, plads, støtte, udfordringer, grænser. Disse ting læres i relationer. Afhængig af, hvordan og hvor godt disse behov er blevet opfyldt og mødt i barndommen og i livet i øvrigt, vil behovene gøre sig gæld­ende på mere eller mindre hensigtsmæssige måder i personens voksne liv og påvirke, hvordan den enkelte udtrykker sig og ud­folder sig i sit liv – man er måske tilbage­holdende, frygtsom, frustreret, plaget af skyld­følelser, drevet rundt i hektisk aktivitet, plaget af depression eller angst.

Organisk psykoterapi fokuserer både på evnen til at kunne handle og udtrykke sig konkret og hensigtsmæssigt i livets mange for­skellige situationer, på mødet mellem mennesker og på den enkeltes evne til at være i kontakt med følelsen af ’bare at være til’.

Det særegne for Organisk Psykoterapi i forhold til andre terapiretninger er koblingen mellem kropslig resonans og det relationelle.

Vi arbejder ud fra 4 værens- eller relationscentre:

• At kunne være ud fra sit eget centrum med selvaccept. At kunne finde ro og hvile i sig selv. Både alene og sammen med andre (Hara).
• At kunne indgå i meningsfulde relationer til andre – herunder kærlighedsforhold. Mange længes efter en god og dyb relation, men har svært ved at få det til at fungere i praksis (Eros/agape).
• At kunne handle målrettet og i overensstemmelse med både den indre og den ydre virkelighed (Den spirituelle kriger).
• At kunne begribe og forstå sig selv, sin omverden og sine relationer – kort sagt at få indsigt i sin måde at være i verden på (Logos).

Selve ordet organisk sigter både til den måde, den enkeltes proces udfolder sig på – indefra, i det tempo, der passer den enkelte organisme (ofte langsomt), og til det forhold, at der ikke nedlægges bestemte, på forhånd fastlagte tolkninger over klientens oplevelser. Målet er nemlig ikke at lave mennesker om, men at sætte den enkelte i stand til at finde det indre mod til at hvile i sin egen væren og finde friheden til at være (mere af) den man er – inderst inde.