Følgende terapeuter er uddannet hos OPUC og har startet egen praksis. Alle går i fortløbende supervision hos mig.
Terapikollektivet – Organisk Psykoterapi i København
Terapikollektivet er et psykoterapeut-kooperativ med praksis i
København. Vi er begge uddannede i Organisk Psykoterapi fra OPUC.
Vi tilbyder individuel terapi og terapi i grupper. I Terapikollektivet sigter vi efter at skabe et trygt rum – et slags laboratorium – hvor følelser og reaktioner bliver rummet og imødekommet med respekt. Vi tager udgangspunkt i samtalen og den terapeutiske relation med opmærksomhed på kropslige reaktioner, som en del af den terapeutiske proces.
Du kan læse mere om vores praksis på www.terapikollektivet.dk og du er
altid velkommen til at ringe til os eller skrive en mail hvis du har spørgsmål.
Aline Bjerring – organisk psykoterapeut
Jeg er født i 1963 og uddannet organisk psykoterapeut ved OPUC. Jeg har praksis i Frederiksværk. Her tilbyder jeg individuel terapi og terapi i gruppe.
Terapien tager udgangspunkt i samtalen med vægt på nærvær og indlevelse. I terapien får du bedre kontakt med dig selv og ro til fordybelse. Accept er et nøgleord – først når du kan acceptere det der er, vil der opstå en mulighed for forandring.I foråret 2012 tilbyder jeg et gruppe forløb på 4 aftener . Derudover tilbyder jeg et heldags -gruppeforløb 4 lørdage i løbet af foråret. Samtale tilbydes inden start i gruppe.
Se mere på: www.alinebjerring.dk Du er velkommen til at ringe til min på 2899 8137, for at høre nærmere. Det er uforpligtende og kan give dig en idé, om det er noget for dig.
Jeg er medlem af Dansk Psykoterapeutforening.
