Efteruddannelse

EFTERUDDANNELSE I ORGANISK PSYKOTERAPI FOR
PSYKOTERAPEUTER 2012

4 moduler á 4 døgn

KROP & FORDYBELSE
Kurset henvender sig til uddannede psykoterapeuter, både organiske psykoterapeuter og terapeuter med anden baggrund.

Indhold
Det terapeutiske og metodiske fundament i efteruddannelsen er organisk psykoterapi. Det helt grundlæggende princip i denne terapiform er at kunne møde det andet menneske så nærværende, åbent og nuanceret som muligt. Der er to indbyrdes afhængige veje til dette mål: den menneskelige relation og vores kropsligt funderede væren.

På dette kursusforløb er relationen og kroppen i fokus – den sanselige, intelligente krop og den levende, kontaktfulde relation.

Vi vil åbne sanserne, vække bevægeligheden og styrke og genopdage evnen til at mærke os selv indefra. Jo mere åbne og bevægelige, vi er, og jo bedre vi mærker os selv, jo mere nærværende og kontaktfulde kan vi være i mødet med det andet menneske.

Kurset er tilrettelagt som en vekselvirkning mellem forskellige typer øvelser, dialog og deling i gruppen, teori og deltagernes individuelle arbejde i gruppen. Alle vil få personlig tid på hvert kursus.

Temaer
Igennem forløbet vil vi arbejde med følgende overordnede temaer:

  • TILKNYTNINGENS KROPSLIGE FUNDAMENT
  • VÆREN CTR. GØREN
  • RELATION OG RESONANS
  • SANSER OG BEVIDSTHED

Det praktiske

Moduler
Efteruddannelsen er tilrettelagt som 4 moduler á 4 døgn, fordelt med 2 kurser i foråret 2012 og 2 kurser i efteråret 2012. Efteruddannelsen er et sammenhængende forløb, og man binder sig derfor – også økonomisk, og uanset om man kan komme alle gange – til alle fire moduler.

Datoer
Gruppen mødes fra onsdag kl. 18 til søndag kl. 12 på følgende datoer:
7.-11 marts (Polaris)
9.-13. maj (Polaris)
12.-16. september (Torup eller Jylland)
14.-18. november (Polaris)

Sted
Kurserne afholdes på kursuscentret Polaris ved Kirke Hyllinge på Sjælland; dog vil kurset i september blive afholdt i Nordsjælland eller Jylland, afhængig af deltagersammensætningen. Nærmere sted oplyses senere.

Pris
Kursusafgiften er 3.500 kr. pr. kursus eller 14.000 kr. for hele forløbet, som betales således:
Depositum 1.000 kr. betales senest 27. januar 2012, restbeløbet 13.000 kr. betales i 2 rater:
1. rate på 6.500 kr. betales senest 27. februar 2012
2. rate på 6.500 kr. betales senest 15. juli 2012

For virksomheder tillægges 25 % moms.

Seneste tilmelding og betaling af depositum er 27.1.2012.

Kost og logi betales særskilt i forbindelse med hvert enkelt modul, typisk i alt 2.600 kr. pr. kursus.

Priserne for kost og logi er ca. –priser.